Instrumentmagerens kone

Harpestrengen

Historiske musikinstrumenter





Hør fordums tiders klang!



     

Instrumentmagerens kone formidler viden om forgangne tiders musik og instrumenter,

gennem spil, sang og fortælling.

 

Ring eller skriv gerne for at høre nærmere!   


Tlf: 55 81 77 88    Mail: post@harpestrengen.dk     

www.harpestrengen.dk

Følg os på Facebook: Harpestrengen


-----------


Jeg er Instrumentmagerens Kone - i fortid såvel som i nutid.


Min opgave er at formidle viden om historiske musik instrumenter.

Jeg tager gerne ud til højskoler, efterskole, musikskoler, folkeuniversitetet m.m.

med et levende foredrag.

Jeg formidler viden om musik og instrumenter fra


Vikingetid

Middelalder

Renæssance


På markeder, events m.m. kommer jeg gerne med min lille trækvogn fuld af instrumenter

og formidler viden, spiller, synger og bidrager med en

stemningsfuld optræden, hvor jeg, så snart det lader sig gøre, inddrager publikum

- voksne såvel som børn.


Vil du gerne møde mig, kan du se på kalenderen, hvor jeg er året igennem.

Du kan også her på siden se nogle af de musik instrumenter instrumentmageren bygger.


Følg os på Facebook: Harpestrengen.

Her vil der ind imelle være et kik ind i værkstedet.


Kontakt mig gerne for yderligere informationer!


De kærligste hilsner fra

Instrumentmagerens Kone - Anne


Også nogle gange kaldet:


Bodhi Anne Jensen

Ympehavevej 8

4792 Askeby

tlf: 55 81 77 88

Mail: post@harpestrengen.dk

 

Her er to korte videoer med Instrumentmagerens Kone:










-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Op mod jul klæder Instrumentmagerens Kone ofte om til

Instrumentmagerens Nisse-leger Kone.

Så inviterer hun sammen med Karin Detlefsen til dukketeater:


Kom med den lille nisse - ud for at lede efter julen!


Nisse-legerne vil tage jer med på et juleeventyr – ud for at finde julen. Eventyret henvender sig til små børn (til og med børnehaveklasse).


Nisse-legerne består af Karin Detlefsen fra Meonia Musica og Instrumentmagerens Kone – Anne Jensen. Da nisser er et gammelt folkefærd, vil nisserne under forestillingen spille på historiske musik instrumenter. Nisse-legerne vil sammen med Den Lille Nisse tage jer med på en lang rejse, hvor I bl.a. vil møde Rudolf med den røde tud, uglen og den gamle spillemand. Og nede  i ørknens land vil I møde et stærkt lille æsel, der er på vej til Bethlehem – Mon de finder julen?


Udover Nisse-legerne er en række hånd dukker med på rejsen. Undervejs vil der være sang og musik, og ja, en rytme at klappe. Ind imellem synger vi en julesang som børnene kender og kan synge med på.


Her er et vers som bliver gentaget, hver gang den lille nisse og den hvide fugl flyver videre ud i verden for at lede efter julen.


Den Lille Nisse rejser

på ryggen af Den Hvide Fugl,

hans agt det er at lede,

at lede efter jul.


I kender nok melodien!


Kontakt os gerne for spørgsmål og evt. bestilling!


Bodhi Anne Jensen

Ympehavevej 8

4792 Askeby

tlf: 55 81 77 88

Mail: post@harpestrengen.dk


Her er en kort video med Nisse-legerne:










-----------------------------------------------------------------------------------------------------------


I et samarbejde med Hanne Brønd Holst tilbyder Instrumentmagerens Kone også:


Hildegard von Bingens sange samt datidens musik og instrumenter.


      Her synger Hanne Brønd Holst - The Voice of Hildegard - sange fra Hildegard von Bingens store  

      sangskat.

      Og Anne Jensen - Instrumentmagerens Kone - præsenterer musik og instrumenter fra den tid, 

      hvor Hildegard levede. Musik og instrumenter, som Hildegard kan have kendt.


      Hanne og Anne  synger og spiller derudover nogle pilgrimssange og en enkelt tidstypisk 

      balladesang, hvor publikum opfordres til at synge med på omkvædet.


      Anne spiller på og fortæller lidt om disse instrumenter: Enkeltbladet skalmeje, benfløjte, symfonia,

      rundlyre, psalter og portativ orgel - instrumenter som for mange mennesker i dag vil være

      ukendte, men som har været kendt på den tid, hvor Hildegard levede.


      Her er en kort præsentations video med os:











      ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------